D&L Studietur 2017

Dall & Lindhardtsen har været på studietur. Med start fra Basel slog vi nogle arkitektur-interesserede småsving på vejen og endte turen i Lyon. Studieturen havde …

Dall & Lindhardtsen har været på studietur. Med start fra Basel slog vi nogle arkitektur-interesserede småsving på vejen og endte turen i Lyon.

Studieturen havde Le Corbusier og den moderne arkitektur som gennemgående tema.

I Basel blev vi præsenteret for en dag med sundhedsmæssig tyngde med fremvisning af bl.a. REHAB Basel (Herzog & de Meuron), Pfaffenholz Sports Center (Herzog & de Meuron), University Children’s Hospital of the Cantons og Basel-City and Basel-Land (Stump & Schlibli Architekten) og Women’s Clinic with Operating Rooms (Silvia Gmür – Livio Vacchini Architekten). Dagen sluttede med et besøg på Kunstmuseum Basel og et kig på tilbygningen fra 2016 (Christ & Gantenbein).

Fredag startede turen mod Lyon med første stop på Design Museum VITRA og andet stop ved Le Corbusier’s Notre Dame du Haut i Ronchamp med rundvisning. Med bus til overnatning på vinslottet, Château d’Igé, i kongesuiter.

Lørdag fortsatte i højt tempo med rundvisning i Le Corbusier Site, Firminy: Cultural Center, Church Saint-Pierre, Stadium og “vertical city” Unité d’Habitation. Hvorefter turen gik til La Tourette – Couvent Saint-Marie (Le Corbusier) og til slut mod hotellet i Lyon.

Søndag formiddag blev brugt på egen hånd i Lyon og søndag aften var vi hjemme igen – fuld af ny inspiration.

Stor tak til Anne Mette, Tone og Martin for en veltilrettelagt og vellykket studietur.