Helsingør skal udvikles i tråd med sin egenart

Helsingørs egenart Helsingør er en smuk gammel købstad, med stort udviklingspotentiale. Arkitektur og byudvikling skal bygge videre på den fælles bygningskultur og indgå i den …

Helsingørs egenart

Helsingør er en smuk gammel købstad, med stort udviklingspotentiale. Arkitektur og byudvikling skal bygge videre på den fælles bygningskultur og indgå i den eksisterende kontekst. Derfor er det vigtigt, inden der udvikles konkrete projekter, at vi har gjort os klart, hvilke arkitektoniske og bymæssige kvaliteter vi bygger videre på – hvad der er Helsingørs egenart?

Helsingør ligger mellem vandet og skoven, med en varieret kontakt til Øresund i form af både strand, lystbådehavn, urbane og industrielle havnerum og fæstningsværket ved Kronborg. Det samme gælder landskabet, som strækker sine grønne fingre ind i byen og skaber landskabelige rum.

Middelalderbyen har også sin egen karakteristisk med sine små krogede gader mellem byhusene. En homogen bygningsmasse som samtidig er meget forskellig i størrelse, udtryk og detaljering. Inde i denne bygningsmasse ligger de store bygningsvolumener og skiller sig ud – Domkirken, Karmeliterklosteret, Værftet og Banegården m.fl. – bygninger som med deres skala og arkitektur bryder strukturen og skaber et bygningsmæssigt hierarki.

En anden af byens karakteristika er måden man ankommer på. Som bilist har særligt Kongevejen potentiale som en flot port til byen. Det er sjældent man har en så lang og lineære vej ind i en by, som oven i købet ender med udsigt over byen, vandet og til Sverige. Togpassagerens ankomst helt inde i middelalderbyen er også en stor kvalitet.

Endelig er der selvfølgelig Kronborg, som er et smukt og vigtigt historisk bygningsværk i Helsingør.

Uforløst potentiale

Helsingør har mange arkitektoniske og byplanmæssige kvaliteter at bygge videre på, men også områder, der ikke udnytter deres fulde potentiale. Vi kan f.eks. pege på Kongevejen, der med en mere markant beplantning, en tættere bebyggelse og en mere elegant skiltepolitik vil få fremhævet sine særlige kvaliteter som en unik byport.

Eller hvorfor etableres der ikke en ordentlig stationsplads? Tog- og færgepassagerernes første indtryk af byen dannes ud fra mødet med en taxaholdeplads, terminalbygningerne, et hegn og en affaldscontainer i stedet for at give dem udsigt til Kronborg, Kulturhavnen og Øresund. Indretter man f.eks. en stationsplads med havnebad og andre havneaktiviteter og med forbindelse til en ny torvehal ved Toldkammeret som Jan Flintrup foreslår i sin kronik den 20. april, får man en bedre ankomst til byen og større sammenhæng mellem by og vand.

Og hvad med hele opmarchpladsen til Scandlines? Området bremser i dag det rekreative forløb, der strækker sig fra nordkysten, forbi Kulturværftet og videre ned ad østkysten. Skal man virkelig bruge så attraktiv et sted i byen til midlertidig parkering i stedet for rekreative areal og bebyggelse?

Vi kunne blive ved, for der er flere områder hvis potentiale ikke er forløst og som kan give meget mere kvalitet til byens borgere, erhvervslivet og de turister, som besøger byen. Som arkitekter pointerer vi vigtigheden af først at gør sig klar, hvad det er for en by man har med at gøre og dermed hvilken historie man bygger videre på.