Strødamhuse

Udviklingsprojekt for 50 eksklusive boliger på en naturskøn grund. Boligerne bliver en oase for aktive beboere, som kan nyde godt af den omkringliggende natur. Her …

Udviklingsprojekt for 50 eksklusive boliger på en naturskøn grund.

Boligerne bliver en oase for aktive beboere, som kan nyde godt af den omkringliggende natur. Her er luft og højt til himlen. Her er vand og store fællesarealer. Placeringen er tæt ved gode indkøbsmuligheder, hyggeligt bymiljø, adgang til offentlig transport, gode institutioner og skoler, utallige muligheder for at være aktiv med sport, ridning og golf samt kulturelle oplevelser.

Boligerne placeres i klynger med ca. 10 boliger i hver, så der dannes et afslappet og hyggeligt nabolag. Moderne, lyse boliger som enkeltstående huse eller sammenbygget i mindre rækker. Boliger der, med store terrasser og mindre opholdspladser, vender sig mod både de grønne omgivelser, dammen og boligklyngernes fællesskab. En gåtur med hunden til den gamle gård gennem den grønne bevoksning, børn der tumler i græsset, en snak med naboen på en bænk mellem husene, hvor der kan være plads til eksempelvis samvær, naturfitness og legeområder. Et familiært, trygt og åbent område.

De nye hjem fremstår som rammen om et bæredygtigt liv med boliger af høj kvalitet og med en arkitektur, der tager udgangspunkt i den skandinaviske tradition og funktionalisme. Boligerne udføres alle i et plan med et boligareal varierende mellem ca. 120-150 m² og kan, indenfor rammerne af boligklyngernes naturlige placering i landskabet, indrettes med forskellige kombinationsmuligheder af opholdsrum, værelser, køkken og baderum. Der er mulighed for at indrette de enkelte boliger, så de passer til en mangfoldig gruppe af beboere. Her er plads til os alle, lige fra børnefamilierne til det grå guld.

Midt i boligbebyggelsen, Strødam Huse, udfoldes et stort, fælles landskabsrum, der indrammes af de nye hjem. Fælleden byder på et varieret landskab med vandløb, damme, solitære træer og lunde samt rekreative aktiviteter. Et frirum, hvor bolig og natur smelter sammen, så vi kan nyde livet i fulde drag.

Fra boligens åbne og lette del er der udsyn og direkte forbindelse til de grønne arealer. Denne del af boligen udføres, som en let træbygning med glaspartier, der vender mod store opholdsterrasser. Partier, hvor solyset filtreres gennem let facadebeklædning, giver også afskærming til privatlivet i hjemmets sammenhængende stue og køkken.

Midt i boligen er der kig til den blå himmel via ovenlys, der bringer luft og lys ned langs væggen i stuens indre og til husets kerne med baderum, entré og fordelingsarealer. Boligens robuste og murede del rummer soveværelser og øvrige opholdsarealer, der vender mod boligklyngernes fællesrum. Her etableres mindre opholdsarealer til hver bolig.

Boligerne opføres i solide, bæredygtige og attraktive materialer med en høj arkitektonisk kvalitet.