Ydelser

Dall & Lindhardtsen A/S yder Bygherrerådgivning og Arkitekt- og totalrådgivning indenfor:

  • Nybyggeri
  • Renovering og Transformation
  • Bevaringsværdige og fredet bygninger

Vi arbejder indenfor hele den arkitektfaglige skala fra design til planlægning, og varetager rådgivning i alle faser fra idé til færdigt byggeri og drift. Vi udfører store og små opgaver for både offentlige og private bygherrer. Spændet i vore referencer viser tegnestuens faglige bredde – fra laboratorier til lagerhaller, fra sygehuse til savanner. Vi løser traditionelle og utraditionelle opgaver – og tager gerne imod faglige udfordringer.

Vi yder arkitektrådgivning som totalrådgivning, delt rådgivning eller på anden måde, afhængigt af den enkelte bygherres ønsker og behov. Ved totalrådgivning tilknyttes ingeniører, konsulenter og andre specialister som selskabets underrådgivere, ligesom selskabet til tider er underrådgiver for ingeniørfirmaer, hvor de er valgt som totalrådgiver.

Vores kundekreds er en bred vifte af offentlige bygherrer i stat, regioner og kommuner, samt private bygherrer over hele landet.

Vi ønsker og tilstræber, at enhver kunde oplever samarbejdet med os som kompetent og velkoordineret.

Vores primære arbejdsområde er bygningsarkitekturen. Referencelisten viser tegnestuens store faglige bredde og erfaring i at indarbejde komplicerede funktionskrav i unikke og helstøbte bygninger.