Frederikssund Gymnasium
Frederikssund Gymnasium blev opført i år 1972 og er tegnet af arkitektfirmaet Mangor & Nagel. Bygningen er opført i en kvadratisk form med gule mursten …
Frederikssund Gymnasium blev opført i år 1972 og er tegnet af arkitektfirmaet Mangor & Nagel. Bygningen er opført i en kvadratisk form med gule mursten og et sort tag som lav bygningsmasse, som indskriver sig i 70’ernes arkitektoniske velkendte stil.
På Frederikssund Gymnasium har Dall & Lindhardtsen udført en gennemgående tagrenovering. Taget, som var medtaget af årenes vind, vejr og generelle slid, er genskabt ved brug af kileskåret isolering, hvorefter konstruktionen belagt med sort tagpap, for at være i tråd med bygningens oprindelige kontekst og historie. Projektet har også omfattet udskiftning af ovenlysvinduer, mens udvalgte af disse er blevet blændet efter bygherres ønske.
Renovationen af Frederikssund Gymnasium har forlænget levetiden af undervisnings- byggeriet, som danner rum for læring og traditioner for unge mennesker. Et byggeri, hvor mulighederne for gode oplevelser fremover nu er til stede. Her i Dall & Lindhardtsen går vi op i netop værdierne holdbarhed og transformation.