Helhedsplan: Universitetssygehus og Universitetsanlæg

Dall & Lindhardtsen vandt i 1995 en 1. præmie i en indbudt konkurrence efter EU-prækvalifikation. Det var en omfattende idékonkurrence for den samlede udformning af …

Dall & Lindhardtsen vandt i 1995 en 1. præmie i en indbudt konkurrence efter EU-prækvalifikation. Det var en omfattende idékonkurrence for den samlede udformning af en bystruktur for et universitetsanlæg med en lang række offentlige funktioner, samt en projektkonkurrence for universitetssygehuset i Greifswald, Tyskland, Ernst-Moritz-Arndt Universitätsklinikum

Resultatet blev en helhedsplan for det naturvidenskabelige, det matematiske og det medicinske fakultet. Det omfatter ca. 140.000 m² nybyggeri af universitetssygehus i 1. og 2. etape, hver på ca. 28.000 m² og opført i årene 1997-2004, samt herudover ca. 66.000 m², der blev opført i årene fra 2004 og frem til ibrugtagning i 2009.

Arkitekterne i Dall & Lindhardtsen har fundet inspiration til projektet fra den klassiske opbygning af en by: En struktur, der forener former og funktioner og i sin helhed udtrykker en harmonisk arkitektur, på trods af en høj kompleksitetsgrad. I det enkle grundmønster fra den klassiske bystruktur findes arkitektoniske og miljømæssige kvaliteter, som er inddraget i Greifswald-projektet, som eksempelvis en rund plads – torvet – der udgør bydelens centrum.

Fakta
Bygherre
Finanzministerium Mecklenburg-Vorpommern
Ibrugtagning
1. etape: 2004, 2. etape: 2011
Areal
ca. 74.000 m²
Anlægssum
ca. 345 mio. kr. og ca. 928 mio. kr.
Samarbejdspartnere
AIU -Stralsund, IPRO/Carl Bro, GTB -Berlin