Ombygning af Hovedindgang

Hovedindgangsbygningen er oprindeligt opført i 1996. Butikkens størrelse og butiksbygningens indretning opfyldte i 2008 ikke længere Zoos behov. Butiksarealet er derfor udvidet ved at inddrage …

Hovedindgangsbygningen er oprindeligt opført i 1996. Butikkens størrelse og butiksbygningens indretning opfyldte i 2008 ikke længere Zoos behov.

Butiksarealet er derfor udvidet ved at inddrage hele første salen i butikkens areal og ved at nedlægge rum i stueetagen.

Der er skabt åben forbindelse mellem stuen og første salen og en ny trappe for binder arealerne. Der er desuden etableret nyt kontor for butikken på første sal.

Der er opført to nye vindfang mod henholdsvis Roskildevej og mod Haven. Vindfanget mod Roskildevej vil om vinteren kunne fungere som indgang til Zoologisk Have.

Endvidere er det opført en ny baldakin langs butikkens facade mod Haven, så publikum og udstillede varer kan stå i tørvejr her. Hele ombygningen er udført med respekt for det oprindelige hus. Valg af materialer og løsninger er således gentaget, hvor det har været muligt.

Projektet er udført ved miljørigtig projektering.

Fakta
Bygherre
Zoologisk Have, København
Ibrugtagning
2009
Areal
225 m²
Anlægssum
4 mio. kr.
Samarbejdspartnere
Strunge Jensen A/S