Danmarks Medie- og Journalist Højskole
Nyt Uddannelsescampus i København.
BYGHERRE
DMJX
YDELSESPERIODE
2021 – 2023
AREAL
7.000 m2
ANLÆGSSUM
150 mio. kr.
ENTREPRISEFORM
Totalentreprise
ROLLE
Arkitektrådgiver
SAMARBEJDSPARTNERE
5E Byg
PLH Arkitekter
INGENIØR`NE
Ekolab
Dall & Lindhardtsen har sammen med 5E Byg, PLH Arkitekter, INGENIØR´NE og Ekolab projekteret Danmarks Medie- og journalist Højskole (DMJX) nye uddannelsescampus i København.
Den nye DMJX-bygning skal ligge i August Schade Kvarteret i Ørestad Nord, tæt på DR Byen, Metrostation og Nordea. Bygningen certificeres til guld efter DGNB-certificeringssystem.
Det nye DMJX omfatter 7.000 m² uddannelsesbyggeri fordelt på 7 etager plus en parkeringskælder. Bygningen indrettes med undervisnings- og studiefaciliteter, kontorer, kreative værksteder og auditorier som understøtter et fleksibelt og kreativt læringsmiljø og øverst ligger der en stor tagterrasse, hvorfra der er udsigt over Amager Fælled.
Bygningen åbner sig mod gaden med et generøst, åbent atriumrum: skolens ’green line’ område. Atriumrummet er placeret på nordsiden mod kvarterets indre gade for at invitere ind og vække nysgerrighed hos dem, der går forbi. Størrelsen af atriet varierer fra etage til etage for at skabe et levende og dynamisk læringsrum, og derved skabe en bevæget rumlig form i en nytænkning for et ukonventionelt atrium. ’The Green Line’ er det uformelle rum, hvor de studerende sidder og arbejder. Det er her, man har et uformelt møde, udstiller sine billeder og præsenterer sit arbejde for en mindre gruppe eller en hel klasse
Bygningen er indrettet med et stort spænd imellem husets søjler, som er med til at give en stor fleksibilitet ift. fremtidige ændringer af planløsningen og brugsmønstre. Ligeledes kan undervisningslokalerne nemt slås sammen eller deles op, hvis brugsmønstret skulle ændre sig i fremtiden. Ligesom der er mulighed for at etablere enkelte etager med fx. fire atelier, samt flytte undervisningslokalerne til en anden etage.
Facaden på DMJX nye bygning er inspireret af solens gang. Den passive solafskærmning skygger for formiddagssolen, og minimere derfor opvarmningen af huset. Nordfacaden er udformet således at liv og bevægelsen i bygningen bliver det dynamiske element. Facaden åbner op, der hvor trappen bevæger sig op gennem huset. Facaden beklædes med bukkede aluminiumsprofiler som hulplader, og monteres lodret. Underetagen beklædes med genbrugsteglsten.