Vores byer, byrum og boliger og den sammenhæng de har skaber vores samfundsfællesskab. Vi skal bygge videre på byen, den kontekst og de iboende kvaliteter den byder på med respekt for historien.
Boliger og byudvikling skal bygge videre på den fælles bygningskultur og smelte sammen med stedets iboende kvaliteter og identitetsskabende værdier. I såvel projekter for almene boliger, særboliger, botilbud til unge og ejerboliger er vores fokus altid at skabe plads til diversitet i den demografiske sammensætning – plads til byens liv, individet og det nære fællesskab i lokalmiljøet.