Abejunglen

Abejunglen markerer starten på en lang renoveringsproces af dyreanlæggene i Zoologisk Have København. På baggrund af ZOO’s detaljerede program for en nybygning for chimpanser og …

Abejunglen markerer starten på en lang renoveringsproces af dyreanlæggene i Zoologisk Have København.

På baggrund af ZOO’s detaljerede program for en nybygning for chimpanser og gorillaer blev designet en bygning, der udadtil står som en markant arkitektonisk ramme for de store menneskeaber. Indretningen i bygningen er frit formet i overensstemmelse med ZOO’s krav til anlæggene, det tilhørende “bagland” og publikumsarealet.

Bygningens modulære opbygning er udnyttet i formgivningen af anlæggene og tagets modulært “foldede” flade er fordelt mellem vandrette tætte flader og skrå glastage. Bygningens robuste detaljering matcher den styrke og sikkerhed, som en bygning for store menneskeaber fordrer.

Grundens faldende terræn er udnyttet inde i bygningen til at forme anlæggenes bund med et varieret landskab med små bakker og vandløb. Publikum bevæger sig forbi anlæggene gennem et landskabeligt rum med store planter, der giver mindelser til abernes naturlige levesteder. På vejen kommer man helt tæt på aberne, kun adskilt fra dem af store panserglasruder, lige som den åbne forbindelse over glasvæggene mellem aber og publikum gør, at lyd og lugte deles af dyr og mennesker.

Fakta
Bygherre
Zoologisk Have København
Ibrugtagning
1984
Areal
ca. 785 m²
Anlægssum
kr. 12 mio.
Samarbejdspartnere
Ingeniør: Carl Bro A/S
Landskabsarkitekt: Andreas Bruun