Dragestien
En grøn naturkile til oplevelser, aktivitet og samvær. Frydenborg er et smukt og varieret naturområde i overgangen til Gribskov.
BYGHERRE
Hillerød Stadsgilde
Sct. Georgs Gilderne i Hillerød
YDELSESPERIODE
2020 – 2022
AREAL
7.500 m² udeareal
ANLÆGSSUM
3 mio. kr.
ENTREPRISEFORM
ROLLE
SAMARBEJDSPARTNERE
–
Om- rådet består af fire spejderhytter og en fælleshytte, Dragehytten, som primært anvendes af Sct. Georgs Gildernes medlemmer og gamle spejdere.
For Sct. Georgs Gilderne i Hillerød er det idéen, at der på arealet omkring Drage- hytten skal skabes et område, der tilpasses aktiviteter, hvor mennesker i forskellige aldre kan mødes, nyde og lære af hinanden. Aktiviteterne er, via Dragestien, forbundet med naturen som et bærende element i projektet og giver naturoplevelser for store, små, unge og gamle, fritidsbrugere og foreningsliv.
Projektet for Dragestien er blevet muligt gennem donationer fra en række fonde. A.P. Møller Fonden, Friluftsrådet, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Hillerød Industri- & Haandværkerforening, Sct. Georgsfonden og Partrederiet Slotssøen ligesom Petersen Tegl A/S har doneret materialer til flere elementer på Dragestien.
Visionen for projektet er at kombinere brugervenlighed for alle aldersgrupper med flere funktioner, hvor der samtidig skabes en helhed mellem natur og anvendelse.
Dragestien og området omkring fungerer som et helstøbt, sammenhængende område, der indbyder til socialt og hyggeligt ophold samt giver en flydende og ubesværet adgang til udekøkken, toiletter, udendørs siddepladser og spiseområder, bålplads og bålhytte, overdækninger og afskærmninger. Et varieret forløb via Dragestien fører gennem naturen.
Projektet har 4 fokusområder: natur og stiforløb, grønning og flagstang, bålhytte og gildeplads samt terrasse, udelaboratorium og -køkken. De fire fokusområder har forskellige egenskaber og fysisk udtryk, men forenes i naturen af det snoede sti-forløb og de organiske former.
Ved selve Dragehytten giver små ændringer et imødekommende og nutidigt udemiljø. Med nye, faste belægninger er terrassen mere anvendelig og tilgængelig, ligesom hyttens indre funktioner bindes bedre sammen med udeaktiviteterne. Det svungne forløb fører os forbi træhytter og -sheltere langs Dragestien.