Flamingohus

Fritflyvningsvolieren er placeret i Zoologisk Haves afdeling i Frederiksberg Have, og omfatter et areal på ca. 1.550 m².

BYGHERRE

Foreningen Zoos Dyrefond

YDELSESPERIODE

2009 – 2011

AREAL

1.500 m²

ANLÆGSSUM

40 mio. kr.

ENTREPRISEFORM

Storentreprise

ROLLE

Totalrådgiver

SAMARBEJDSPARTNERE

Strunge Jensen A/S
Landscape Visions

Målet med at opføre en stor voliere til fritflyvende fugle er dels at opføre et nyt anlæg til flamingoen dels at skabe et sammenhængende fugleområde for bl.a. flamingoer, pelikaner, skestorke, ibisstorke, sorte storke, hejrer, udvalgte andefugle, rørhøns m.m.

Området omkring søen og området inde volieren skal så vidt muligt afspejle fuglenes naturlige leveområder. Marsk og strandenges vegetation varierer meget alt efter undergrundens beskaffenhed af sand og ler. Her anlægges et deltaområde med langsomt rindende vandløb, søer og sand med græstuer og buskbeplantning. Der etableres en sammenhængende vegetation af forskellige salttolerante græsser, siv og urter kratagtige buske og enkeltstående træer, der tilgodeser de forskellige fugles behov og levevis. Hele anlægget overdækkes af en 10–15 m høj voliere af spundet, bruneret, rustfrit stålnet Nettaget fremstår med bløde rundinger, så de store fugle ikke fanges i ‘spidse, blinde’ hjørner. Nettet er valgt så fintmasket, at vilde fugle udefra ikke kan ‘invadere’ volieren.

I det sydøstlige og i det nordvestlige hjørne af anlægget placeres ind- og udgangssluser for publikum. Sluserne udføres med grønne tage, og der plantes klatrende planter langs kanterne, så de med tiden vil fremstå helt overgroede. I anlægget, mellem sluserne og inde i skovbevoksningen opføres en hævet plankebro. Plankebroen er uden rækværk og slynger sig gennem anlægget mellem træerne. I den vestlige del af anlægget opføres et mindre skjul for iagttagelse af fuglene. Skjulet opføres som en træbygning med grønt tag.

Velfærd
Fællesskab
Kulturarv

Brug for en hjælpende hånd?

Brug søgefunktionen nedenfor.

Søg