Gladsaxe gym (auditorium)

Med afsæt i bæredygtighed, genanvendelse og respekt for historien, har Dall & Lindhardtsen transformeret Gladsaxe Gymnasiums svømmehal, til en uddannelsesbygning med auditorium og studiezoner.

Rejsen fra svømmehal til multifunktionelt uddannelsesbyggeri tager afsæt i en grundig analyse af bygningens bevaringsværdighed og historie, og resultatet lægger sig – ligesom det oprindelige byggeri – i spændingsfeltet mellem arkitektur og design.

Det udførte er et projekt, hvor udtjente tekniske installationer fjernes og bygningsskader udbedres, mens vigtige elementer for stedets historiefortælling består i deres oprindelige form. Eksempler på dette er væggenes blå fliser samt brusekar og vaskemøbel i bruserum – men helt centralt, også selve bassinet med overløbskant i svømmehallen.

Tre bevægelsesmønstre identificeres som værende bærende for det oprindelige design og medtages som centrale fokuspunkter i transformationen: Den vertikale bevægelse ned og op ad vandet, den cirkulære bevægelse rundt om bassinet og den langsgående bevægelse, som er den retning der er angivet ved de originale svømmebaner i bassinet. Ved at holde os til det eksisterende grid og bygge videre på de eksisterende bevægelser og retninger i rummet, skabes der ro og sammenhæng til det eksisterende design – samtidig med, at vi bryder med symmetrien og skaber en ny indretning, der fremstår som et selvstændigt, nutidigt og samtidigt tidløst design.

Det nye der tilføres bygningen, er et moderne læringsmiljø, indrettet til unge mennesker og aktuelle aktivitetsbaserede læringssituationer. Bassinet omdannes til åbent auditorium, som – pga. indarbejdelsen af bevægelser og retninger i det indbyggede auditoriemøbel, som indtager bassinets gulv som base, men ’flyder op’ og ’ud over bassinets kanter’ – fortsat opleves som intimt og rart, selv ved undervisning af mindre grupper.

Akustikken sikres optimeret til undervisning af auditoriemøblet, som er designet med som akustikregulerende element, ledsaget af akustikregulerende loftplader mellem tagbjælkerne.

Loftet fornyes med respekt for historien ved at fjerne det eksisterende loft og blotlægge den smukke loftkonstruktion, som er en direkte spejling af bassinet. Dette udtryk styrkes af en ’lysplade’ i form af et felt med nedhængte lamper, som repeterer afspejlingen af bassinet og de tidligere svømmebaner.

De kolde, hårde og klare materialer, som eksisterer i rummet i forvejen, akkompagneres af varme materialer og detaljer i egetræsfinér, som tilføjer stoflighed til den nuværende materialesammensætning – og som med sin elegance lægger nye lag til bygningens oprindelige tid og arkitektur, uden at udslette det.

Projektet er blevet udført på baggrund af en arkitektkonkurrence, Dall & Lindhardtsens team vandt i 2019.

Projektet vandt en hædrende omtale i kategorien Åben ved Årets Byggeri i 2020. Dommerbetænkningen lyder: Her har vi en meget fræk løsning på en problemstilling om, hvor meget man kan genbruge eller acceptere, som det er. Det er et eksempel på, hvad man kan gøre for at tilføje nytænkning og nye funktioner uden at bruge en masse omdannelseskræfter. For hallen her er jo ikke omdannet. Der er blot føjet til. Svømmehallen er, hvad den er. Det er ikke nødvendigvis en metode, man kan anvende alle steder, men som et indspark til debatten er dette projekt fremragende. Og så kan det da godt være, at nogen har brug for en svømmehal om ti år, og så kan de gå tilbage. Der er mange muligheder.