Aalborg Universitet

Helhedsplan for Aalborg Universitetskvarter og totalrådgiver på 30 universitetsbygninger.

BYGHERRE

Aalborg Universitet
Bygningsstyrelsen

YDELSESPERIODE

1975

AREAL

1,5 ha.

ANLÆGSSUM

ENTREPRISEFORM

Hovedentreprise

ROLLE

Totalrådgiver

SAMARBEJDSPARTNERE

Dall &Lindhardtsen har opført mere end 30 bygninger på Aalborg Universitet, herunder Det Humanistiske Fakultet, Fællesbygningen, et bibliotek, administration, Institut for Materialer og Produktion, Institut for Læring og Filosofi, Institut for Elektroniske systemer, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi/HST, boliger og en daginstitution. Hertil kommer en revitalisering af Fiberstræde-området.

Aalborg Universitet er tænkt som en by, et campus, hvor bebyggelsen og bygningernes udformning er udviklet og designet med en klar holdning til, hvad et universitet skulle og skal være. Nemlig en kompakt by, som forbindes med de omkringliggende byområder. En by i sig selv med by funktioner, et varieret gade- og byrumsforløb, og en bebyggelse i en menneskelig skala, som rumligt understøtter undervisningsformen.

Bebyggelsesstrukturen
Bebyggelsesplanen blev udformet ud fra en strukturalistisk planlægningsmodel, med en fleksibel struktur bestående af rationelle og kubiske enklaver, som kunne udbygges etape­vis og med mulighed for variation mellem de enkelte områder.

Campus er udformet som en kompakt by med kort afstand mellem yderområderne og det centrale universitetscenter. Infrastrukturen er differentieret – fra den centrale hovedgade, hvor der er busforbindelse til Aalborg, til de smalle gader og stræder, som er forbeholdt gående. I gadeforløbet dannes større og min­dre pladser, som skaber rum til forskellige former for ophold og aktivitet. Gadenettet fortsætter via ankomstpladser ind i bygninger­ne, hvor det bliver til gangforløb og samlings­steder, hvorfra man har adgang til de enkelte lokaler. På den måde er der skabt forbindelser og rumlige overgange mellem bebyggelsen og bygningerne, mellem stor og lille skala, offentligt og privat, inde og ude, og mellem universitets forskellige funktioner.

Kontakten til naturen
Bebyggelsens nærhed til naturen betød, at et bærende element i bebyggelsesstrukturen er nærheden til det omkringliggende landskab. En nærhed, der opnås ved den korte afstand fra den omkringliggende natur til byens cen­trum og ved flere steder at trække kiler af natur ind i bebyggelsen. Et landskabeligt greb, som bryder med bebyggelsesplanens formalistiske og stramme geometriske struktur.

Ud over beplantning, består dette landskabe­lige træk også af kanaler og små søer, som er forbundet til stedets naturlige åer. Disse ele­menter binder bebyggelsen sammen, samti­dig med, at de skaber forskelligartede rekrea­tive områder.

Velfærd
Fællesskab
Kulturarv

Brug for en hjælpende hånd?

Brug søgefunktionen nedenfor.

Søg