Baltorp Skolen

Tilbygning til eksisterende BFO og skole.

BYGHERRE

Ballerup Kommune

YDELSESPERIODE

2024 – 2025

AREAL

1.030 m² renovering og ombygning

325 m² tilbygning

ANLÆGSSUM

ENTREPRISEFORM

Totalentreprise

ROLLE

Arkitektrådgiver og projekteringsleder

SAMARBEJDSPARTNERE

EK Entreprise A/S

Brav ApS

DEM A/S

Projektet omfatter en opgradering af den eksisterende indskoling og BFO samt opførelse af en ny tilbygning i sammenhæng med den eksisterende BFO beliggende på Baltorpskolen. Ombygningen af indskolingen og BFO omfatter en ændret plandisponering med tilhørerende renovering og ombygning. Den nye tilbygning indeholder en ny multisal, et nyt fællesområde sammenhængende med den eksisterende fløj og undervisningslokale.

Den nye tilbygning er designet med stor fokus på bæredygtighed, miljømæssig omsorg, energirigtige principper og driftsvenlige løsninger, og imødekommer Ballerup Kommunes ambition om et fremtidssikret fleksibelt byggeri. Tilbygningen etableres i robuste materialer, som er genkendelige fra de eksisterende bygninger.

Den nye tilbygning ligger som et roligt volumen mellem de to eksisterende tilstødende bygninger. Tilbygningens enkle formsprog samler de varierede bygningsmæssige facadeudtryk og tagformer, som de eksisterende bygninger fremstår med. I en ny tolkning viderefører tilbygningen materialevalg, vinduesbånd, -højder og -størrelser fra de eksisterende bygninger. Materiale, dimensioner og farvevalg skaber en arkitektonisk helhed, der kobler det nye med det gamle. Materialerne er udvalgt med henblik på robusthed ift. det daglige slid og brug, materialer der patinerer smukt, har lang holdbarhed, og som ikke kræver større drift og vedligeholdelse.

Indskolingen og BFO’en opgraderes, så de lever op til de nuværende krav vedr. indeklima og undervisningsformer, og for at skabe en sammenhæng mellem den eksisterende BFO og fløj I. Opgraderingen omfatter en ændret og mere hensigtsmæssig plandisponering med tilhørerende renovering, ombygning og istandsættelse af indvendige overflader. Plandisponeringen skal sammen med etableringen af den nye tilbygning til den eksisterende BFO skabe sammenhæng mellem den eksisterende fløj.

Velfærd
Fællesskab
Kulturarv

Brug for en hjælpende hånd?

Brug søgefunktionen nedenfor.

Søg