Den Arktiske Ring

Målet med Den Arktiske Ring har først og fremmest været at skabe et nyt og bedre anlæg for isbjørnene, der så vidt muligt afspejler dyrenes naturlige leveområder i den arktiske natur: tundraen, istidernes gletsjere og det dybblå polarhav. Men også et bedre anlæg, der giver dyrepasserne gode arbejdsvilkår med og omkring dyrene i deres hverdag. Og naturligvis et bedre anlæg for publikum, der både giver en flot og god oplevelse af dyrene og et oplevelsesforløb, der, udover isbjørnene, præsenterer andre dyr og naturfænomener på Arktis.

I Den Arktiske Ring ser man både ind på, men bliver også en del af, det miljø, isbjørnen lever i: Når man bevæger sig rundt i anlægget opleves isbjørnene på land, i vand, ovenfra, nedefra og fra siden. Publikums vej gennem anlægget er formet som et rumligt forløb af varierende oplevelser, der afløser hinanden.

Fra indgangen ledes publikum ad et slynget rampeforløb med indkig til isbjørnenes landanlæg. Landdelen for isbjørnene er udformet som en tundrakyst med spredte klippestykker. De har revner og sprækker, fyldt op med grus og tilplantet med robuste græsser og andre planter, så isbjørnene får mulighed for at tilfredsstille deres undersøgende og gravende adfærd.

Ved indgangsrampens afslutning entrerer publikum bygningen og mødes af det første indendørs rum i Den Arktiske Ring: Polarhavet. Her kan isbjørnene opleves gennem en stor akrylrude. Væggene er hvide og glatte, næsten spejlende med en let facetteret overflade. Det hvide interiør og loftets specialudviklede, opale glasflader lyser rummet op i kolde, blege farver.

Publikum suges endnu længere ned i det kolde ishav og ender under vandet mellem svømmende isbjørne, der kan iagttages fra akryltunnelen. Akryltunnelen svæver i vandet og isbjørnene kan svømme både over, under og ved siden af. Ingen andre steder i verden er det muligt at se isbjørnene så tæt på og så uhindret som her.

Næste oplevelse er det nordatlantiske fuglefjeld. Første indtryk er fuglefjeldets karakteristiske inferno af lyde. Lunder, lomvier og alker bebor klipperne. Flade plateauer og stejle forløb når helt op under loftet i det 6 meter høje rum. Sollyset vælder ind fra det store ovenlys, der overdækker hele fugleanlægget og glimter i vandspejlet, som er 1,6 meter over gulvet, hvor publikum står. Gennem den store panoramarude kan man se fuglene styrtdykke og fouragere i det kolde vand.

Efter den første oplevelse af det nordatlantiske fuglefjeld, snor rampen sig opad i periferien af den ellipseformede bygning, der foruden fuglefjeldet, også rummet anlæggets store formidlings- og udstillingsrum. Fra udstillingsrummets balkon kan man igen opleve fuglefjeldet i højden, ligesom der også herfra er kig ud over tundraen og isbjørnenes landområde. På skoledage fungerer udstillingsrummet også som undervisningslokale for Zoo’s populære skoletjeneste.

Oplevelseskæden afsluttes med endnu et kig ud over den arktiske tundra og polarhavet, hvorefter rejsen fortsætter gennem den øvrige nordiske afdeling.