Frederiksborg Gymnasium
Dall & Lindhardtsen A/S har som arkitekt og totalrådgiver udarbejdet projekt for transformation og ombygning af ca. 2.000 m²
BYGHERRE
Frederiksborg Gymnasium
YDELSESPERIODE
2017 – 2022
AREAL
2.000 m2
ANLÆGSSUM
16 mio. kr.
ENTREPRISEFORM
Hovedentreprise
ROLLE
Totalrådgiver
SAMARBEJDSPARTNERE
Barion ApS
Dall & Lindhardtsen A/S har som arkitekt og totalrådgiver udarbejdet projekt for transformation og ombygning af ca. 2.000 m² i en bygningsfløj med 4 etager, der skal rumme de naturvidenskabelige fag; kemi, fysik, biotek, biologi og naturgeografi. I forlængelse af arbejderne vedr. naturfagsfløjen, tages der ligeledes hånd om en komplet tagrenovering af bygningens tegltag.
Aktiviteter, lokaler og udearealer skal via åbne områder og forbindelser, stå i direkte og synlig kommunikation med brugernes daglige gang. Undervisningen tænkes udfoldet gennem faciliteter, hvor rumlige konstellationer fungerer som værksteder for idéudvikling, innovation og formidling. De fysiske rammer skal eksplicit udtrykke idéen om et naturvidenskabeligt uddannelsesmiljø i et nutidigt valg af løsninger for bygning og installationer.
Bygningen skal huse undervisningslokaler, laboratorier, depoter, samlinger, forberedelsesrum og studieområder samt fordelingsarealer og service-/teknikfaciliteter.
Generelle betragtninger for de fire etager og for samtlige faggrupper i bygningsfløjen viser et ønske om optimerede undervisningsforhold med variation mellem traditionel frontalundervisning og studiezoner for uformel vidensdeling. Ligeledes ønskes lokaler for fagenes samlinger samt forberedelsesrum.
Løsningerne er defineret i forlængelse af en række brugermøder og har, ud over etablering af nye og moderniserede laboratorier og åbne læringsrum for naturvidenskab, også skabt nye principper for optimeret brug af sekundære arealer til touch-down læringssituationer og gruppearbejdes zoner, som underbygger nyere og mere frie undervisningsformer som f.eks. problembaseret læring.
Ved gennemførelsen af en funktionsrokade og en bedre udnyttelse af rum og gangareal, optimeres brugen af de eksisterende bygninger, og der skabet et bedre tilbud af faciliteter for elever og lærer i undervisningsmiljøet til naturvidenskabsfagene.
De fysiske rammer skal eksplicit udtrykke idéen om et uddannelsesmiljø i et nutidigt og fremtidssikret valg for bæredygtig arkitektur i løsninger for bygning, materiale og installationer.
FGC4’s vision om en aktiv skole på forkant med udviklingen og naturfagenes mission skal rummes i bygningsfløjen. Vores velfærdsarkitektur rummer lokaler for varierende arbejdsformer, plads for eksperimenter, tværfagligt samarbejde, tema-, projekt- og gruppearbejde, ligesom udearealerne skal kunne inddrages i undervisningen.
Et multifunktionelt udendørs laboratorium ifm. et naturfagslokale understøtter muligheden for at variere læringssituationerne i de naturvidenskabelige fag, ligesom ´mini-atrirumet´ under åben himmel kan benyttes til at understøtte aktivitetsbaseret læring i øvrige fag. Yderligere kan zones benyttes til socialt samvær i fritiden.