Halsnæs Tandklinik

Ombygning, renovering og udvidelse af kommunal tandpleje.

BYGHERRE

Halsnæs Kommune

YDELSESPERIODE

2018 – 2019

AREAL

455 m2

ANLÆGSSUM

 6,5 mio. kr.

ENTREPRISEFORM

Hovedentreprise

ROLLE

Totalrådgiver

SAMARBEJDSPARTNERE

Barion A/S

Halsnæs Kommune har siden 2007 arbejdet med tilpasninger af tandplejen og reduceret antallet af klinikker fra syv til tre over en længere periode. Nærværende projekt omfatter en markant ombygning, udvidelse og modernisering af den eksisterende og nedslidte tandklinik på Arresø Skole afd. Magleblik, således at samtlige af kommunens tandplejeklinikker nu samles i én enhed med fællesfunktioner og samlet administration.

Dermed skabes mulighed for at væsentlige serviceforbedringer – eksempelvis et højt, ensartet tandplejetilbud og serviceniveau, længere åbningstider, mulighed for at kalde flerbørnsfamilier ind samlet m.v.

Den ny Halsnæs Tandklinik behandler efter sammenlægningen størstedelen af kommunens borgere og skal derfor kunne rumme og møde alt fra skolebørn til plejehjemsbeboere.

Udvidelsen er blevet muligt ved at inddrage et tidligere skolekøkken samt udføre en mindre tilbygning, således at tandklinikken nu omfatter syv klinikrum – heraf tre med røntgenfaciliteter, så borgeren kan forblive i rummet ved røntgenfotografering. Der er ligeledes ført lattergas til alle rum, hvilket forenkler arbejdsgange og planlægning på tandklinikken.

Dertil indrettes kontorer/arbejdsfunktioner, kopirum, møde- og personalerum med køkken, bade- og omklædningsfaciliteter, nye toiletrum inkl. HC-toilet, sterilrum, hvilerum, reception, venteværelse og birum. Arbejdsrum, spiserum m.v. indrettes i henhold til BR18, arbejdstilsynets vejledninger samt øvrige gældende normer og standarder.

Projektet omfatter 455 m² tandklinik, hvoraf 430 m² omfatter totalrenovering, ombygning samt modernisering af eksisterende lokaler og 25 m² omfatter tilbygning med nyt klinikrum samt vindfang med niveaufri hovedindgang til tandklinikken. Herudover skabes 24 m² overdækning.

Vindfanget er beklædt med hvide fibercementplader og taget er udført med en flad sort tagbelægning. Tagkonstruktionen er udført med stålbjælker, et byggesystem af stålprofiler og trapezplader/tagkrydsfiner. Væggene er udført i et byggesystem af stålprofiler og fiberarmerede glasplader.

Velfærd
Fællesskab
Kulturarv

Brug for en hjælpende hånd?

Brug søgefunktionen nedenfor.

Søg