Hellebæk Sognehus

Projektets hovedidé består af to opdelte bygningskroppe, der samles af foyeren, der udgør en samlet ganglinje mellem sognehusets funktioner og gårdhaven.

BYGHERRE

Hellebæk Sogn Menighedsråd

YDELSESPERIODE

2013 – 2016

AREAL

530 m²

ANLÆGSSUM

7,6 mio. kr.

ENTREPRISEFORM

Hovedentreprise

ROLLE

Totalrådgiver

SAMARBEJDSPARTNERE

Orbicon A/S

Tilsammen skaber bygningen ryg omkring en sydvendt gårdhave, som året rundt kan nydes inde fra foyeren og om sommeren anvendes til udeophold og aktiviteter for sognehusets brugere og medarbejdere. Brugernes adgang til sognehuset er primært fra Ved Kirken og fra parkeringspladsen vest for kirken. Via et trappe- og rampeforløb ankommer man til hovedindgangen.

Den funktionelle disponering af det nye menighedshus opdeler funktionerne så kontorer, møderum, personalerum, printerrum og toiletter placeres i den ene bygningskrop og menighedssalen, køkken og depot placeres i den anden bygningskrop, så der i indretningens er en klar definition af administrationsfunktioner og offentlige funktioner.

Grunden er langs skellet beplantet med hæk, træer og buske, der efterlader en sydvendt græsplæne. Ved skellet mod Kirken står to større træer og en hæksom bevares. Hellebæk Kirkes nye sognehus består af to mindre bygningskroppe, hvilket nedskalerer den samlede bygning og dermed bevarer kirkens markante udtryk og placering i det nærliggende område. Den nye bygning tilpasser sig til den omkringliggende bebyggelse af typisk mindre fiskerhuse og enfamiliehuse, ligesom udformningen giver det nye sognehus et stilfærdigt, men dog markant udtryk, som vil fremstå som en nutidig og harmonisk bygning.

Bygningen fremstår med lyst, filtset murværk, der skriver sig ind i områdets villabebyggelse og mimer kirkens hvidkalkede mure.

Haven anlægges med terrasse ved foyeren. Derudover anlægges haven som et enkelt anlæg med stedsegrønt bunddække og små træer. Resten af grunden anlægges med hæk langs skellet, hvoraf den eksisterende hæk bevares så vidt muligt, og åbne græsarealer med spredte ikke alt for store træer og buske. Bevaringsværdige træer søges så vidt muligt bevaret.

Velfærd
Fællesskab
Kulturarv

Brug for en hjælpende hånd?

Brug søgefunktionen nedenfor.

Søg