SDU: Idræt og Biomekanik
Projektet omfatter nybyggeri af bygning for Institut for Idræt og Biomekanik, byggeafsnit 39 på Syddansk Universitet i Odense.
BYGHERRE
Bygningsstyrelsen v. Lone Margrethe Petersen
YDELSESPERIODE
2009 – 2014
AREAL
3.500 m²
ANLÆGSSUM
84 mio. kr.
ENTREPRISEFORM
Storentreprise
ROLLE
Totalrådgiver
SAMARBEJDSPARTNERE
OBH Rådgivende Ingeniører A/S
Rosseels Tegnestue
Egebjerg By & Landskab
Universitets- og Bygningsstyrelsen vil som bygherre for Syddansk Universitet opføre en bygning, der skal rumme funktioner for idrætsfaciliteter på universitetscampus i Odense.
Instituttet er et udadvendt og tilgængeligt forskningsbyggeri til flere forskellige idrætsgrene, hvor der har været stor fokus på relationen mellem forskningsfaciliteterne indenfor og sportsfaciliteterne udenfor.
Bygningen indgår bl.a. ved sit materialevalg, som en naturlig del af den generelle universitetsby på SDU.
Bygningen rummer funktioner for idrætsfaciliteter på Syddansk Universitet. Institut for Idræt og Biomekanik, Forskningscentret Research in Childhood Health, Klinisk Biomekanik, Forskningsinitiativ for Fysioterapi og Fysisk Aktivitet samt Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik er enheder, der
er samlet i bygningen. Bygningen rummer flere laboratorier som for eksempel Laboratorium for Leg og Innovation, velfærdsteknologisk innovation, specialindrettet træningscenter for handicappede, børnefitnesscenter og fitnesscenter
Bygningen er tilgængelig for offentligheden og skal være et udgangspunkt for vidensdeling om motions- og bevægelsesaktiviteter. Bygningens udformning fremmer den fysiske aktivitet og bevægelse blandt brugerne. Udformningen af bygningen synliggør attraktive områder, hvor fysisk aktivitet og samvær kan finde sted. Med brugerne i centrum, er bygningen udformet med fokus på, hvordan fysisk aktivitet bliver en integreret del af hverdagen for en bred målgruppe, der tæller alt fra vuggestue- og børnehavebørn til eliteidrætsudøvere, motionister og ældre fra lokalområdets plejehjem.
Aktiviteterne i bygningen tænkes udfoldet og formidlet gennem faciliteter, hvor rumlige konstellationer fungerer som værksteder for idéudvikling, innovations- og formidlingsprocesser. De fysiske rammer skal eksplicit udtrykke idéen om Active Living.
Bygningens rummelighed inviterer til aktivitet på både større og mindre arealer, i offentlige og private rum, ved trapper og ramper, hvor bygningsintegrerede kunst appellerer til mental og kropslig bevægelse og udforskning.
Der er etableret optimalt samspil med de grønne arealers faciliteter, parken, stisystemer, bevægelsesarealer, legepladser og motoriske træningssteder. Glidende overgange mellem ude og inde giver mulighed for at etablere områder med anvisninger, låneredskaber, formidlingsmateriale og virtuelle eller digitale bevægelsesfunktioner.
Byggeriet er udført i lavenergiklasse 1.
