Kamager

Ombygning af botilbud

BYGHERRE

Region Hovedstaden

YDELSESPERIODE

2018 – 2025

AREAL

210 m²

ANLÆGSSUM

5,9 mio. kr.

ENTREPRISEFORM

Hovedentreprise

ROLLE

Totalrådgiver

SAMARBEJDSPARTNERE

På Kamager bor 40 mennesker i alderen 18-80 år, som har forskellige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og andre diagnoser som autismespektrumsforstyrrelser, OCD, Tourettes, Down syndrom. Kamager er et botilbud oprettet efter Servicelovens §108.

Beboerne skal på alle tidspunkter kunne leve i trygge rammer tilpasset til den enkelte beboer. Den enkelte beboer skal til stadighed opleve, at det private rum respekteres, og at det er beboeren selv, der bestemmer, hvem der kommer ind, hvordan og hvornår, eller om beboeren ønsker at være alene. Beboerne skal sikres en god hverdag og beboerne skal beholde selvkontrollen.

Projektet omfatter ombygning af indvendige arealer, 3 nye tilbygninger, samt opførelse af nyt servicehus med tilhørende udvendigt areal for renovation og affaldssortering. Byggeriet er gennemført i etaper.

I blok B er de indvendige arealer ombygget for etablering af ny bolig i de eksisterende bygningsrammer til en af stedets beboere. Efter etableringen af den nye bolig, samt flytning af beboer, påbegyndes nedrivning af den eksisterende boliger, for at skabe plads til et nyt opholdsareal for stedet beboere, i en ny og åben forbindelse med det eksisterende køkken, som betjener bygningsfløj B. Det nye opholdsareal giver desuden Kamagers personale bedre mulighed for visuelt opsyn med beboerne, samt mulighed for på bedste måde at kunne inddrage og anvende uudnyttede kvadratmeter i bygningsfløjens fjerneste ende.

I forlængelse af eksisterende arealer, etableres tre nye tilbygninger, i materialer som den eksisterende bygningskrop iht. gældende lokalplan. Dermed vil de tre nye tilbygninger hver især fremstå som en naturlig udvidelse af Kamager, uden at virke fremmede og tilfældige.

I forbindelse med eksisterende servicefunktioner inddrages areal til etablering af ny toiletfunktion med adgang fra fællesarealer. Den eksisterende servicefunktion moderniseres med nyt opbevaringsinventar for at optimere rummets brug for rengøring og vaskeri.

På parkeringsarealet ved ankomsten til Kamager opføres nyt servicehus i samme materiale som Kamagers eksisterende bygninger og iht. gældende lokalplan. Det nye servicehus giver mulighed for og plads til at Kamagers driftspersonale kan udføre servicearbejde og mindre reparationer under nye forhold. I samme forbindelse etableres areal for opbevaring og depot til hygiejneprodukter og fødevarer for stedets beboere.

Velfærd
Fællesskab
Kulturarv

Brug for en hjælpende hånd?

Brug søgefunktionen nedenfor.

Søg