SDU: Syddansk Universitetsbibliotek

Nye Klasselokaler og ombygning af Bibliotek på Syddansk Universitet Odense.

BYGHERRE

Bygningsstyrelsen

YDELSESPERIODE

2010 – 2015

AREAL

Klasselokaler ca. 500 m²
Bibliotek ca. 7.550 m²

ANLÆGSSUM

63 mio. kr.

ENTREPRISEFORM

Fagentreprise

ROLLE

Totalrådgiver

SAMARBEJDSPARTNERE

OBH Rådgivende Ing. A/S

Opgaven omfatter ombygning af ca. 7.000 m² bruttoetageareal på SDU’s eksisterende hovedkompleks på campus i Odense samt tilbygning af ca. 1.350m² bruttoetageareal udført som ny 2. etage på taget af de eksisterende bygninger.

Projektet gennemføres med henblik på rokering af biblioteket samt etablering af nye kontorfaciliteter og ca. 20 nye, centralt placerede hold- og klasselokaler. Omlægning og omstrukturering af bibliotek tager udgangspunkt i brugerworkshops og registrerede, faktuelle behov og funktioner.

I biblioteket etableres lokaler for medarbejdere, forskere, undervisere og studerende i studiezoner og loungemiljøer, som underbygger intentionerne for projektstudiet PBL (Project Based Learning). Bibliotekets kerneydelse – informationsformidling – styrkes gennem overskuelige planløsninger, der gør det enkelt for de kommende brugere at orientere sig samt at tilegne sig ny viden.

Projektet skal etablere nye rumligheder for universitetets basisfaciliteter, den pædagogiske ramme og bibliotekets administration, så brugerne af Syddansk Universitetsbibliotek får adgang til den ønskede information gennem let tilgængeligt materiale i elektronisk form, fra åbne hylder eller levering fra afdelinger og fjernarkiver.

Projektet for om- og tilbygning af Syddansk Universitetsbibliotek på SDU, er sket det under hensyntagen til det homogene arkitektoniske udtryk, som findes på det eksisterende campus. Dall & Lindhardtsen har videreført den samlende identitet, som er kendetegnende for campusområdet i Odense. Farveholdning, materialevalg og formsprog i ombygning og tilbygning har fællestræk med de oprindelige universitetsbygninger. Samtidig er de arkitektoniske løsninger bearbejdet i om- og tilbygning, så bibliotekets nye områder har fået sin egen identitet.

Dall & Lindhardtsen har viderebearbejdet den oprindelige tanke om en klar og stram struktur i et fast modulsystem. Dette er udgangspunkt for arkitekturen i såvel om- som tilbygning. Det eksisterende universitetsbyggeri fremstår som sammenhængende volumener, placeret på græsbeklædte plinte. Det nye universitetsbibliotek løfter sig visuelt over Campusvej med en øget bygningshøjde, på et sted i campus, hvor de eksisterende bygninger netop fortrænger plinten, og husets konstruktion kommer til syne som en søjlegang.

Tilbygningen er placeret som tre hævede fikspunkter på en linje over Campusvej. Tilbygningen betragtes som tre samlede elementer, tilpasset den nuværende strukturs retninger og formsprog, i en tilføjet ny etage, placeret over campus og det nuværende bibliotekets centrale dele.

Ombygningen er foregået under samtidig drift af universitetet og arbejderne er koordineret og udføre med størst mulig hensyntagen til ansatte, studerende og besøgende.

Velfærd
Fællesskab
Kulturarv

Brug for en hjælpende hånd?

Brug søgefunktionen nedenfor.

Søg