Solbakken
Ombygning og tilbygning på skole for psykisk sårbare elever.
BYGHERRE
Byggeri København
YDELSESPERIODE
2024 – 2026
AREAL
500 m²
ANLÆGSSUM
–
ENTREPRISEFORM
Hovedentreprise
ROLLE
Totalrådgiver, Arkitektrådgiver
SAMARBEJDSPARTNERE
Rønslev ApS
Landskabsarkitekterne Krydsfelt ApS
Dall & Lindhardtsen er totalrådgiver på det kommunale skole- og dagbehandlingstilbud Solbakken, som på nuværende tidspunkt er beliggende på to forskellige adresser, hvor udskolingen ligger for sig selv. En samlokalisering af Solbakken skal bidrage til sammenhæng, samt en optimering og forbedring af den daglige drift for elever og personale.
Eleverne på Solbakken er psykiske sårbare og har særlige behov. Skolen og dens rammer skal derfor bidrage til en tryg skoledag med de bedst mulige rammer, til at få den optimale støtte, som eleverne har brug for.
Grundet brugergruppen stilles ekstra høje krav til opmærksomhed på støj, fleksibilitet og indsyn. Eleverne skal kunne føle sig afskærmede fra omverdenen og have en tryg skoledag med de bedst mulige rammer til at få den optimale støtte de har brug for. Rummene er roligt og overskueligt disponerede for at danne trygge rammer for eleverne, og det er udarbejdet særlige indretningsoplæg i samarbejde med brugerne.
For at få plads til samlokaliseringen, etableres en ny en tilbygning i to etager i forlængelse af en eksisterende mindre bygning i institutionen i Valby. Den nye tilbygning skal sammen med det eksisterende byggeri fremstå og fungere som én sammenhængende bygning med en hovedindgang, samt et samlet helhedsudtryk. Visionen for projektet er at skabe et naturligt samspil mellem udskolingen, som flytter ind i den nye tilbygning, og hovedbygningen, hvor mellemtrin og indskoling holder til.
