Tikøb Dagtilbud

Et trygt og inspirerende miljø for leg, læring og social udvikling.

BYGHERRE

Helsingør Kommune

YDELSESPERIODE

2024 – 2025

AREAL

768 m²

ANLÆGSSUM

23,5 mio. kr.

ENTREPRISEFORM

Totalentreprise

ROLLE

Arkitektrådgiver

SAMARBEJDSPARTNERE

Cento A/S

Drias Rådgivende Ingeniører A/S

CC2 Bygherrerådgivning ApS

Det nye dagtilbud i Tikøb er skabt for at imødekomme områdets stigende behov for institutioner – samtidig med at vi støtter forældres behov for tryghed og fleksibel pasning i hverdagen. Med fokus på kvalitet, sikkerhed og pædagogisk udvikling vil Tikøb Dagtilbud være en vigtig ressource for lokalsamfundet, hvor trivsel, læring og social interaktion er i centrum.

Etableringen af Tikøb Dagtilbud bygger på en helhedsorienteret pædagogik, hvor børn får mulighed for at udforske og udvikle deres potentiale i et stimulerende og omsorgsfuldt miljø. Her skabes et trygt og inspirerende rum, hvor leg, læring og sociale aktiviteter går hånd i hånd, og hvor hver dag byder på nye oplevelser og udfordringer.

Dagtilbuddet byder på fleksible og lyse rum, der understøtter både leg, læring og forskellige pædagogiske aktiviteter. Legepladsen er udviklet ud fra de eksisterende forhold og giver børnene rig mulighed for fysisk udfoldelse, leg og naturoplevelser – vigtige elementer for både motorisk og kognitiv udvikling.

Vi lægger stor vægt på inklusion, så alle børn – uanset baggrund – får mulighed for at deltage i fællesskabet og udvikle deres individuelle styrker. Her skabes plads til både det store fællesskab, de selvstændige hjemmezoner i grupperummene samt små nicher, hvor børn kan trække sig tilbage, alt efter behov.

I grupperummene er der indrettet zoner til vokseninitieret aktivitet, selvstændig leg og stille tid. Vinduerne er placeret, så børn kan stå eller sidde og lege ved facaden, og kroge og flader indgår som naturlige elementer i børnenes leg og udforskning.

Tikøb Dagtilbud er mere end et sted at være – det er et sted at vokse, lære og trives.

Velfærd
Fællesskab
Kulturarv

Brug for en hjælpende hånd?

Brug søgefunktionen nedenfor.

Søg