Ungehuset
Ombygning af Ungehuset Emdrup samt nybyggeri til Specialinstitution Skodsborg.
BYGHERRE
Byggeri København
YDELSESPERIODE
2022 – 2024
AREAL
1.450 m²
ANLÆGSSUM
–
ENTREPRISEFORM
Hovedentreprise
ROLLE
Bygherrerådgiver
SAMARBEJDSPARTNERE
Artelia A/S
BEVARINGSVÆRDI
SAVE 4
I Københavns Kommune er der et behov for at modernisere og udvide kapaciteten på døgninstitutionens området, herunder specialinstitutionen Skodsborg og Ungehuset Emdrup.
Projektet omfatter en samlokalisering af Ungehuset Emdrup og Specialinstitutionen Skodsborg på matriklen i Emdrup. Visionen for projektet er at skabe en tidssvarende døgninstitution med fokus på hjemlighed, tryghed og nærvær for alle beboere på stedet. Den geografiske samlokalisering giver mulighed for at udbyde flere aktiviteter på tværs af institutionerne, samt større fleksibilitet i forhold til bemanding.
Ungehuset Emdrup er en døgninstitution som huser unge i alderen 13-18 år (med mulighed for op til 23 år), som ofte er udfordret af psykiske, psykiatriske vanskeligheder og /eller adfærdsmæssige vanskeligheder. De unge befinder sig kognitivt indenfor eller tæt på normalområdet, og de er generelt set introverte i deres udtryk. Ombygning og renovering gennemføres i Ungehuset Emdrup’s hovedbygning, der er bygget i 1937 som børnehjem til drenge. Bygningerne er er opført i røde mursten, saddeltag med bølgeeternit, en enkel detaljering og håndværksmæssig kvalitet, hvilket er tidstypisk arkitektur for den tid. Bygningerne har bevaringsværdige facader og er i SAVE-værdi 4.
Specialinstitution Skodsborg Specialinstitution Skodsborg er en delvist lukket døgninstitution og målrettet unge med vanskeligheder såsom udadreagerende og/eller selvskadende adfærd, ustabilitet og relationelle udfordringer i forhold til familie, skolegang og behandlingsindsatser. De unge kan desuden være udredt i psykiatrien med diagnoser som fx personlighedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse og adfærdsforstyrrelse samt ADHD. De unge er mellem 13 og 18 år og bor på institutionen mellem ca. 8 måneder til 2 år. Grundet de særlige behov og krav fra Specialinstitutionen Skodsborg er det nødvendigt at opføre en ny bygning, med nye fremtidssikre faciliteter, hvor lovgivninger, krav og behov opfyldes.
